Pensionister Arrangementer

Besøg på Assistenskirkegården



Pensionistlærere på kulturvandring.

Forfatteren Martin A. Hansen sagde engang, at hvis Nørrebro kunne tælle sine døde med, ville bydelen være hele landets åndelige centrum.
For at prøve den påstand af, var 60 BLF pensionister af 2 omgange på en guidet vandring på Assistens Kirkegård her i november. Denne kirkegård blev i sin tid etableret, fordi myndighederne ville have de døde borgere væk fra byen, hvor det endnu var populært for velhaverne at blive begravet under selve kirkegulvet. Men da disse stinkende rige begyndte at stinke op fra kirkegulvet, blev det for meget, fortalte vores meget vidende rundviser, Palle Aagaard.
Men problemfri var flytningen langt fra, idet gravplyndringerne greb om sig. Giertrud Birgitte Bodenhoff døde i 1798, og lige siden var der myter om, at hun kun havde været skindød. Angiveligt havde hun først mistet livet, da røvere efter begravelsen brød ned i hendes pompøse gravsted for at stjæle hendes smykker og herefter dræbte hende. Med hårrejsende gåsehud traskede vi videre forbi Søren Kierkegaards gravsted og hørte på historien om, at den verdensberømte filosof havde frabedt sig kirkelig medvirken ved sin begravelse. Da hans præstebror forrettede den rituelle del i Københavns domkirke – kom det sidenhen til protester og håndgemæng ved hans grav.
Ved Hans Scherfigs gravsted finder man en granitskildpadde, som stod hjemme i forfatterens have, hvor han ofte sad og mediterede.
Det eneste overjordiske gravsted er Peter Von Scholtens mausolæum. Denne 'oprører' ophævede egenmægtigt negerslaveriet i forbindelse med en opstand på De Dansk-Vestindiske Øer. Senere kom vi forbi H.C. Andersen og senere Nathasja, som sang så gribende: ”Giv mig Danmark tilbage”. På hendes gravsted ligger lidt legetøj, sut, en bog, en grammofonplade, som minder om en folkekærhed.
Vores 2 timers vandring kaldte på gravøl, som blev indtaget på den lokale bodega, idet vi havde droppet Nørrebros Bryghus, der i flere år ikke har villet tegne overenskomst med 3F.
Her bølgede samtalerne og latteren, som det hører sig til, når der bydes på gravøl. Og som der skrevet står: Gravskrift er sent fremførte komplimenter...

Finn Gunst