Pensionister Arrangementer

"Javel - hr. minister", efteråret 2013

Grinet i magtens korridorer

'Det laver man ikke sjov med' siger skuespiller Flemming Jensen i et lille program som optakt til, at ca. 80 pensionerede skolelærere fra Ballerup Kommune var prøvepublikum til forestillingen ”Javel – hr. minister”. I forestillingen bruges humoren i en lind strøm til at tage tingene alvorligt. Jacob Morild og Flemming Jensen spiller hhv. den intellektuelle kølige departementschef og den joviale statsminister, der ikke er specielt intellektuelt overfrankeret. Forestillingen stiller spørgsmålet om, hvor langt statsmagten vil prostituere sig for at redde den danske økonomi. Således runder vi en demokratisk krise, hvor olieinteresser, prostitution, Ekstrabladet, Saxo Bank, de fire EU-forbehold er lattervækkende i fokus.

Uropræget er scenen, hvor det går op for statsministeren, at hans rådgivere har planlagt og gennemført en kontakt til Marienborgs mellemøstlige koks 14 årige datter, der opfordres til at ligge i med en oliestats udenrigsminister for at redde nogle favorable lån til Danmark og Europa. Det kan næppe blive mere kompromitterende for den rædselsslagne statsminister – ikke mindst når det slipper ud...”Det kan næppe blive værre” siger Storm P.s pessimist. ”Bare vent”, svarer hans optimist....

Stykket handler således om noget så usexet som moral og om hvem, der styrer Danmark.

Spillerne på scenen agerer overmåde præcist og oplagt – latteren rungede jævnthen i den lille teatersal, mens de små hår rejste sig.

Se den forestilling - den er teatrets svar på Roald Als' tegninger.

Finn Gunst

Billede

PS.


Udmærkede Finn!
Tak for venlige ord. I var et dejligt publikum, der hjalp os gennem den snublende start. Tak for dét! Vi var glade ved at ha' jer  ... igen!

Nu ta'r vi rundt i landet og lander på Folketeatret til foråret.

Flemming

Fortræffelige Flemming Jensen og CO.

Tak for en flot sjov gruopvækkende aften i den lille sal.

Håber på god vind for jeres teaterprojekt - det har det fortjent!!!

1000 hilsener

Finn Gunst