Pensionister Arrangementer

2015 Sommerarrangement i Baghuset

Frokost tilsat musik

Baghuset i Ballerup formåede den 20. juni at rumme 123 fraktion4 medlemmer til den årlige sommerfrokost. Samtalerne hen over de spiselige retter var intense og livlige. Der blev lyttet til Jeanette Sjøberg, der trods generel travlhed på de indre linier var mødt op med en dundertale  - til   skolepolitikerne - både de lokale og centrale. En ny undersøgelse fra Cevea viser, at undervisningsministeren og finansministeren sidder tungt på magten over folkeskolen og man fornemmede, at det ikke lige var forsamlingens kop te. Derfor skålede man jævnthen i øl, vin og vand....”Den nye folkeskolereform er blevet til uden nogen form for folkelig debat, skruet sammen af teknokrater uden faglig indsigt i skoleområdet og uden visioner for fremtidens skole og samfund”. Sådan siger Asger Baunsbak-Jensen det i sin lille pamflet ”Sidste udkald – kampskrift for folkeskolen”.

Ud på eftermiddagen forsøgte jazz-bandet ”Majken og Fjeldtetten” at løse op for situationen med deres glade musik. Bandet gav lærerne roser med på vejen - stærkt at I stadig formår at ”skabe musik i skolen” - lød det op til nummeret ”Baby won't you please come home”. Den kunne der danses til, og det blev der så....

 

God sommer -
Finn gunst

Billeder fra dagen:

Billede 1        Billede 2        Billede 3        Billede 4