Historie

Begyndelsen
Ballerup-Måløv Kommunelærerforening blev stiftet den 9. december 1957.
Inden 1957 var vi en del af en stor kreds med lærere fra flere andre kommuner omkring Ballerup.
Da kredsen i begyndelsen stod på helt bag bund rent økonomisk, søgte man kommunen om et tilskud og fik bevilget 800 kr. På dette fundament startede kredsen sit arbejde.
Et af de første resultater var et lokalt forhandlet løntillæg, det såkaldte Københavnertillæg, som også kendtes fra andre kredse i omegnen.
I kredsens første år var der under 100 medlemmer på de 3-4 skoler (Parkskolen, Lindeskolen, Skovlunde Skole og den nye Måløv Skole), men i 1960’erne voksede Ballerup Kommune eksplosivt, og skolevæsenet og kredsen fulgte med.
I kredsens første 20 leveår blev antallet af elever nærmest blevet fem-doblet, og antallet af medlemmer omkring 10 gange større.
Det er klart, at en sådan udvikling af et skolevæsen og en lokal lærerkreds kun kunne finde sted med lærerne i en aktiv rolle. Pionerånd, engagement, udvikling, selvforvaltning, egne meninger og faglig stolthed er nok begreber, mange fra den periode kan genkende - og som stadig kendetegner både skolevæsenet og kredsen.

Strejken i 1973
Den første lærerstrejke i Danmark startede 22. marts 1973 i Ballerup.
Baggrunden var regeringens plan om at afkorte lektionerne med 5 minutter, men til gengæld at øge lærernes ugentlige timetal fra 27 til 30. Forslaget blev introduceret af økonomiminister Per Hækkerup i TV-avisen på provokerende vis, ligesom undervisningsminister Knud Heinesen på trods af alle regler ikke havde holdt møde med DLF om sagen. Derimod udtalte han, at afkortningen af timerne intet betød for undervisningens kvalitet.
Strejken blev gennemført i hele kommunen og bredte sig til hele landet, hvor den varede to-tre dage og efterfulgtes af faglige møder og demonstrationer i de næste uger.
Der kom flere resultater af strejken.
Folketinget udtalte, at de to ministres udtalelser ikke havde været uden skyld i uroen.
DLF kom i forhandling og fik en bedre løsning.
Lærerne fik sine første erfaringer med strejkevåbenet og DLF fik siden oprettet en konfliktfond.
Siden fulgte flere strejker, demonstrationer og andre aktioner, som Ballerup-lærerne satte tydeligt præg på.

Fyringer og besparelser i 90'erne
I april 1990 meddelte Ballerup Kommune helt uden varsel, at man ville fyre 20 lærere ved skoleårets afslutning.

Det gav anledning til arbejdsnedlægelser, faglige møder og en rigtig velbesøgt og livlig generalforsamling, som foruden at forholde sig til problemerne også vedtog at dække de strejkendes løntab.

I efteråret 1990 besluttede kommunen at nedlægge Ellegårdsskolen og Skovlunde Skole ved skoleårets udgang, og skolerne blev afhændet til andre formål.
At man havde lovet at de frigjorte midler skulle blive i skolevæsenet så man bort fra.

Tværtimod fulgte yderligere besparelser - på et år nedlagdes yderligere 84 fuldtidsstillinger.

Timelærere blev fyret med tre måneders varsel, og 31 tjenestemænd blev sendt på ventepenge i fem år eller rådighedsløn i tre år.

Endelig lykkedes det at indgå en fratrædelsesordning, som 14 lærere over 60 år benyttede.


I den første del af 90'erne var lærerarbejdsløsheden og konsekvenserne af besparelsesrunderne for undervisningen og eleverne gennemgående temaer.
Lærerarbejdsløsheden er væk, men besparelserne bed sig fast.
Fra midten af 90'erne og frem til i dag har Ballerup Lærerforenings historie - som andre lærerkredses - været præget af decentralisering af DLF's opgaver, især indgåelsen af en lang række lokale aftaler. Først med hovedvægten på arbejdstid, siden også om løn.
Der har i Ballerup været markant modstand mod tankegangen bag de centrale arbejdstidsaftaler og lønaftaler og opbakning til at få bedre aftaler.
Samtidig har vi arbejdet på at udmønte de gældende aftaler bedst muligt.
Selvom man umiddelbart kunne tro, at denne dobbelthed kunne give problemer i kredsens arbejde, har det i praksis vist sig at kunne fungere. Der har været forståelse for, at det handlede om at få det bedste ud af situationen uden at opgive arbejdet for at opnå bedre centrale aftaler.

2006: Ballerup Kommue opsiger arbejdstidsaftalen
"Ingen fælles arbejdstidsaftale i næste skoleår."
Ballerup Kommune opsagde arbejdstidsaftalen og meddelte, at man planlagde med, at næsten alle opgaver skulle på mødeplanen. Ballerup Kommune kastede hermed sit skolevæsen ud i en så stiv, bureaukratisk og topstyret planlægning, at fleksibiliteten i hverdagen forsvindandt, og mange opgaver slet ikke kunne løses, fordi man ikke kan planlægge dem med måneders varsel. Reaktionerne på skolerne skiftede mellem vrede, vantro og stor bekymring ved udsigten til de vanskelige arbejdsvilkår i næste skoleår. Dette kom frem på medlemsmøder, to generalforsamlinger og flere demonstrationer og arbejdsnedlæggelser. (og her, ved sommerferiens begyndelse 2006, holder vi pause i BLF's historie).