Pensionister Arrangementer

2017 Fraktion 4 i Rabalderstræde

Dscn9693
Vi er på Ragnarock, museet for pop, rock og ungdomskultur, sammen med 100 pensionerede skolelærere af moden alder.
  • Smittende var det at opleve en fhv. skolelærer på 82 sidde opslugt af hovedtelefonernes  Kim Larsen-sange  og synge med så højt, at 4-5 skolefrøkener var nødt til at danse til den musikalske entusiasme.
  • Humor på et højt plan var det at se en lille musikfilm med folkekunstneren Erik Clausen, der viste os, hvordan han lærte sig at danse jitterbug – sammen med – en dør....
  • Afslappende var det at sidde på en overdimensioneret vinyl-LP og gætte på, hvilken rytmisk musik, højtaleren divertiserede os med. Svært svært – fordi lyden var på en tiende-del af den normale hastighed...

 Ungdommen har siden 1950'erne udtrykt sig gennem den rytmiske musik i dens mange afskygninger. Det har handlet om, hvordan (vi...) unge med musikken har flyttet grænser og påvirket samfundet gennem nye danseformer, forbrug, politiske holdninger, stiludtryk, brug af musikafspillere og nye teknologier.

Sammen med nogle veltillavede rugbrødsmadder og god humle blev der – efter den musikalske rundgang -  talt højlydt om forhenværende og  kommende musikalske events.

F.eks lød det:

  • Husker du Louis Amstrong i Tivoli i 1950'erne ?
  • Var du i KB-hallen sammen med The Beatles ?
  • Skal du til koncert med Rolling Stones her i sommer ?

Prøv et besøg i Rabalderstræde – og kom godt gennem sommeren med fremkommelig ørekræs, der kan få kroppen til at danse.

Finn Gunst

 

Dscn9685

 

Dscn9689

 

Dscn9694

 

Dscn9698