2019 Fraktion 4 sunder sig - sommerudflugt 2019
Vi har alle i valgkampen været udsat for ordgyderi af blandet beskaffenhed fra de politiske partier. Villy Sørensen sagde en gang: 'Ordet er frit for os, der har ordet i vores magt – og vi kan frit fornærme dem, der betaler for at høre på os – men vi venter alligevel på bifald'.
Derfor havde vi valgt at lade denne smukke sommerdag starte med, at story-teller, Hans Laurens underholdt de 130 forsamlede med anekdoter af underfundig eventyrlig karat. Her i blandt om en dragende rav-nymfe, som den unge mand ikke kunne står for og fulgte med i dybet... Denne historie fortalte han en på en storyteller- kongres i Mexico, og fik en tilsvarende anekdote fra den lokale jungle... Et eksempel på den smukke kulturelle internationalisme.
'Hold da kæft – at vores story-teller fik så stor en lærergruppe til at være SÅ stille i 45 minutter....' lød en kommentar...
På samme vis formåede BLF's formand Morten Refskov – at tale med forsamlingen om en forbedret forhåbningsfuldhed efter at - blå blok ved valget var 'gledet i smørret '…
Måtte vi alle hermed få en god sommer -
Finn Gunst
- Publiceringsdato: 14. juni 2019
- Ændringsdato: 9. november 2023